mandag den 9. november 2009

Den italienske drøm

Så blev det en kendsgerning, at Casper og Josphine fra DR serien Min italienske drøm ikke kunne få økonomi i "deres" Bed and Breakfast. Det ville nok også være svært at få tingene ti lat hænge sammen, når huset koster 2,2 millioner og der kun er 4 værelser at leje ud. Ifølge ugebladene har de 2 vindere ikke helt opgivet Italien - kun at blive Bed and Breakfast værter.

Det har tilsyneladende heller ikke været helt let at få tid til at være værter for de betalende gæster. Foruden de rejseselskaber, som har arrangeret ture til "Case danese" - uden forhåndsaftale - har op til 30 mennesker om dagen, lagt turen forbi for at se det kendte hus. Puha jeg bliver helt træt ved tanken om alt det postyr - og så endda uden at kunne leve af det.

fredag den 28. august 2009

Bryllupsnætter

I løbet af sommeren har vi haft besøg af to par, som overnattede i vores Bed & Breakfast på bryllupsnatten. Det har vi naturligvis været meget glade og stolte over.

Sådan en dag er jo helt speciel for brudeparret - men også for os, fordi vi naturligvis gerne vil give gæsterne en ekstra god oplevelse. Det valgte vi at gøre ved bl.a. at sætte champagne og frisk frugt frem på værelset.




Vi har ikke nogen bryllupssuite, men vi har bl.a. både en lejlighed med eget toilet og et rummeligt værelse, som begge har været brugt af brudepar i forbindelse med overnatning.

Der kan naturligvis være mange grunde til at brudeparrene valgte at overnatte hos os. Vi tror det bl.a. er fordi bondehuset har en god atmosfære og at der er rart at være.

Det er nok på sin plads at fortælle måske kommende brudepar og andre, at vi faktisk ikke selv bor i bondehuset, men i nabohuset, hvilket vi tænker må give et mere afslappet og privat ophold - i lighed med hotel.

tirsdag den 19. maj 2009

Vask af sengelinned

Sengelinned og håndklæder til gæster er en del af pakken ved overnatning i vores Bed and Breakfast. Ved udlejning af værelser til enkelt overnatninger giver det meget sengetøj, som skal vaskes. Vi vasker naturligvis alt sengelinned, når en gæst rejser videre. For gæster der har et længere ophold, tilbyder vi at vaske og skifte sengelinned hver uge.




Sengelinned i bed & breakfast


Når ellers vejret tillader det, tørres vasketøjet udenfor. Det synes vi giver mere behageligt sengetøj og så er det samtidig det mest økonomiske.

mandag den 20. april 2009

Kalkning inden pinse


Som det kan ses på billedet, er vores Bed & Breakfast en bondehus med bindingsværk. Huset skal derfor kalkes. Det hedder sig at kalkning skal ske inden pinse, så tiden er helt rigtig nu. Når det gøres en gang om året, er arbejdet overkommeligt og huset er altid præsentabelt, så vi kalker det naturligvis en gang årligt.

Inden vi gik igang med at kalke, slog vi løse kalkflader af og reparerede murværket. Når vejret bliver til det, afslutter vi projektet med at give træværket en gang tjære.

Hvis vi er heldige, er huset færdigt inden Google kommer fordi Faaborgvej 434, for at fotografere vores hus til deres Street View.

torsdag den 16. april 2009

Fup & fidus mails

På vores hjemmeside, Odense Bed & Breakfast, kan man sende udfylde en formular, hvis man vil forespørge om leje af et værelse. På hjemmesiden er der ingen e-mail adresse. Derfor er vi altid lidt skeptiske, når vi modtager en e-mail om overnatning. Vi modtager mindst en lidt mistænksom mail om måneden.

Shell mail

Den 2. april modtog vi nedenstående mail:
My name is Kristy Gardner; I got your details from the Denmark tourism directory and would like to rent a Double Room or Apartment. I will be going on my annual leave on the 17th of April and my husband & I will be coming to Denmark on holiday for 2weeks. We would be staying from Saturday 18th of April 2009 to Saturday 2nd of May 2009 (Check-in 18th April - Depart 2nd May)

I would greatly appreciate your thoughts and recommendation on a suitable accommodation if you have availability for 14nights and the costs for 2persons.

I'm 38 years old and a senior accountant, working with Shell Oil Company here in the United Kingdom. I look forward to hearing from you, have a great day and God bless.

Det virker jo ganske fornuftigt: En kvinde, et stort olieselskab og ikke mindst et dobbelværelse udlejet i 14 dage. Men et par ting vækker dog mistænksomhed:
  1. Modtageren af mailen er angivet som "undisclosed-recipients". Mailen er altså sendt som CC via en postliste, dvs ikke kun til os.
  2. Afsenderens e-mail adresse er en yahoo-mail (en ymail.com). Mails fra Yahoo er berygtet for at være afsender af fup og fidus mails.
14 dags lejeindtægt lader vi os dog ikke bare lige glide os af hænde, så vi skriver pænt til hende at hun er velkommen og fortæller lidt om mulighederne.

Vi får så følgende svar:

Many thanks for your cordial message. I'm glad to hear you have availability covering the period of my stay. I'll take the offered twin room at 3990 Dkk for 14 nights and I'll pay you in full to hold it.

Shell Oil Company pays for my flight, accommodation and holiday expenses, so payment will be sent to you from our head office. I will instruct our finance department to send you a Cheque on my behalf covering the total cost of my stay. Payment will be sent by post and for this I would need your Full Name, Postal Address and Telephone Number to have payment posted to you as soon as possible.

I've been looking forward to this trip for a long while; I do hope it will meet my expectation. Thank you and I look forward to a wonderful holiday.

Nu er der ingen tvivl tilbage: Det klassiske trick med at sende en værdiløs check, som efter den er hævet, kræves tilbagebetalt, er i fuld gang.

Endnu et spor findes i mailens modtager adresse:
From: 6 xxx@odensebedandbreakfast.dk
Afsenderen har altså nummereret os ofre og vi var nummer 6 i rækken.

Få dage senere kan vi i pressen læse om Shell udnyttet i fupforsøg, Shell-fupmager udnytter danskerne og Finansrådet advarer mod Shell-fupmager.